TIK Volley
 

TIK Volley begyndte den 10. september 1979 sin første træningsaften.

Drevet af at B70 ikke længere kunne opretholde deres volleyafdeling, var det en ide i hovedet på Ole Søndergaard, daværende formand for TIK, at få dannet en volleyafdeling i TIK.

 

Ole var lærer for Stenbroens hårde drenge på Bavnehøj-skolen.
På denne skole var der også en anden lærer, og forhenværende volleyballspiller, Karsten Hjorth.

 

Karsten havde spillet i 1. division, dengang landets øverste serie, og Ole lokkede Karsten til Taastrup med gode faciliteter og træningstider.

 

Men hvad med spillere???

 

Man var godt klar over at de ”gamle” B70 spillere ikke ville spille videre i TIK.

Dels var der den evige rivalisering mellem Taastrups førende klubber, dels var det netop mangel på spillere, som havde opløst B70 afdelingen.

 

Derfor måtte man ty til andre midler – man ”importerede” ganske enkelt spillere!

 

I en af Karsten værste klasser fra Stenbroen, gik der nogle bøller, som havde godt af at få lidt adsprededelse i tilværelsen, desuden var de rimelige volleyspillere, for de havde netop Karsten i idræt.

På denne måde kørte Karsten, i sin gamle Wartburg, disse drenge til træning hver mandag.

 

Og hvem var så disse drenge??

 

Der var flere, men navne som Villy, Bjørn, Søren, Georg, Tjalder og Finn Fyntørrer var de mest markante.

Nu gjaldt det bare om at få lokket drengene fra Taastrup til.
Man skrev flittigt om volley i det nu hedengangne TIK Nyt og flere blev interesserede, bl.a. Steen ”Stonekiller” Larsen, ”Nis”, Kim og ”Skov”.

NU havde man en afdeling og blev tilmeldt KVBK’s turnering.

 

Ikke længe efter oprettede man også en dameafdeling efter samme koncept:
Hyrede en lærer fra Bavnehøj-skolen, nemlig Lis, som forestod træningen af klubbens damer - så nu var der gang i den.

Det lykkedes at få flere damer til, endda unge spillere som gjorde det virkeligt godt: Grete, Christina og Pernille for at nævne nogle enkelte.

Så fulgte mix-afdelingen og det gik afdelingen godt.

 

Det gik så godt, at man spillede i 3. divisionen (herrerækken), den gang landets 3.

øverste liga, og man nåede også at komme i Kredspokalturneringens finale. Den blev dog tabt og siden gik det ned af bakke.

 

Klubben gik fra 5 turneringshold og en velfungerende mix-afdeling til ingenting, næsten!

 

Villy og Nis holdt afdelingen igang med kunstigt åndedræt, stadig med håbet om igen, med tiden, at få en volleyafdeling tilbage på landkortet.

Lykken tilsmiler jo som bekendt de tossede og med held lykkedes det, via Bjarne, at få flyttet ”Hedens” herrehold til Taastrup.
På dette hold spillede netop flere ”gamle” TIK spillere, navne som Walther, Lenhardt,

Karsten, el presidente og Alt mulig Uffe var nogle af dem.

Nu kom TIK igen med i KVBK’s turnering og efterhånden ”pressede” man også de damespillere, som før i tiden havde spillet i TIK, til at begynde igen.

www.tikvolley.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net